Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Nyhed 23. marts 2020

Kære forældre til børn på Ellebækskolen

Regeringen har på pressemødet i dag meddelt, at lukning af alle dagtilbud og skoler forlænges til og med 13. april 2020.

Alle forældre som har mulighed for det, bedes derfor fortsat holde børnene hjemme fra skole og dagtilbud frem til og med 13. april 2020. De forældre, der jf. statsministerens udmelding den 11. marts og 23. marts 2020., ikke har mulighed for at holde børnene hjemme, kan benytte nødpasning. Dette gælder for børn i alderen 0-10 år og kun som en absolut nødløsning. Forældre, der er nødsaget til at benytte sig af nødpasning, bedes kontakte skolen på vores hovednummer 55 88 87 00 eller til daglig leder på afdeling Kildemark Christina Ellemose eller SFO leder Malene Lønquist på Aula.

Undervisningen for skolebørn er fortsat ikke suspenderet og fortsætter i uge 14 som i uge 12 og 13 indtil påskeferiens start den 6. april 2020. Der gives ikke erstatningsundervisning efterfølgende. Har i spørgsmål vedr. undervisningen kan skolen kontaktes på hovednummer 55 88 87 00 eller lærere/ledelse på Aula. I bedes holde jer orienteret via AULA, Nembørn eller e-boks. Der kan i denne periode være en overinformation, men vi beder om, at al information læses grundigt igennem.

Spørgsmål rettes til ledelsen på Ellebækskolen på Ellebækskolen enten via hovednummer eller Aula. Der vil være ledelse til stede på afdeling Kildemark dagligt og hovednummeret vil være åbent fra 8.00- 15.00 Vi er klar over, at forlængelsen af denne ekstraordinære situation medfører gener ift. den hverdag, som børnene er vant til, men vi håber på jeres fortsatte forståelse og opbakning, så alle kommer bedst muligt igennem denne tid.

Med venlig hilsen og på vegne af medarbejdere og ledelse på Ellebækskolen

Anette Rumann