Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Emneuge 40, afd. Kalbyris

Afd. Kalbyris’ mellemtrin og udskoling har igen i år haft emneuge, hvor det overordnede emne har været ”Kroppen”. Et af kravene til elevernes arbejde med emnet har været at de skal bruge de redskaber og teknikker skolen arbejder med ifht. Makerspace og fremtidens teknologier, både digitale og analoge.

Eleverne har i alle klasser arbejdet på tværs, så de er kommet tæt på både elever og lærere som de ikke har været vant til at arbejde sammen i dagligdagen, hvilket mange elever har udtrykt stor begejstring for.

Det har været op til de enkelte lærere hvordan der er blevet arbejdet med emnet, hvilket betyder at børnene har været vidt omkring i teknologierne, fra laserskæring og 3d-print til stop-motion podcasts, og alt derimellem.

Emneugen blev afsluttet med en fernisering for forældrene, hvor de eleverne stolt har vist deres arbejde frem. Endnu engang tak til elever og forældre for den gode opbakning på dagen.