Opdatering - Landsfinale
Finalen for Edison er nu løbet af stablen, og der blev desværre ikke nogle podiepladser til Ellebækskolen denne gang. Ikke desto mindre har gruppen "Børnene af Elon Musk" gjort det utroligt godt, og vist, samt kæmpet for deres projekt efter bedste evne, og af det, er vi her på skolen, utroligt stolte og imponerede over. Vi håber at det har givet blod på tanden til at arbejde mere med innovation og entreprenørskab, da det lige præcis er de evner som de har vist, vi har brug for i fremtiden.
Endnu engang tak til arrangørerne af eventet, og vi ser frem til at deltage igen næste år.
Opdatering - Regionalfinale:
Stort tillykke til "Børnene af Elon Musk" fra Ellebækskolen, afdeling Kalbyris, som fik en 5. plads til Projekt Edison i Øksnehallen og dermed skal med til landsfinalen i Fredericia den 30. November.
Gruppen har opfundet et koncept med sensorer på lygtepæle. Sensorerne gør, at lygterne kun er tændte, når der er brug for lys. På den måde sparer de på energien.
Endnu engang, stort tillykke til gruppen, og held og lykke med den store landsfinale!
Opdatering - Lokalfinale:
Lokalfinalen i Edison er nu løbet af stablen, og Ellebæksskolens dygtige elever har placeret sig på både en 2. og 3. plads samt en 4. og 5. plads.
For de flotte placeringer har de vundet sparring med ejerne af ”Remisen” og fribilletter til ”GoHigh”.
Lærerne fortæller at det har været en rigtig god dag med engagerede elever, der alle leverede deres bedste!
De to podieplads-vindere er nu videre til regionalfinalen, og skal forsvare deres opgave foran et nyt dommerpanel i Øksnehallen d 15/11. Vi ønsker begge hold held og lykke!
Oprindelig tekst:
Ellebækskolen 7. klasser har deltaget i Projekt Edison.
Årets tema har været "Vores by i fremtiden".
Eleverne har arbejdet med deres kreativitet, entreprenørskab og teknologiforståelse, og kommet med problemstillinger og løsninger som de har designet, manufaktureret og i sidste ende fremvise det for et større publikum.
Der er kommet mange gode idéer til hvordan Næstved og andre byer kommer til at se ud i fremtiden, og mon ikke nogle af dem nok skal komme til at se dagens lys engang, når vores dygtige elever kommer ud og tager fat.